Den 14. juli kører vi kort før overnatningsstedet mod vulkanen Mount St. Helens, der var i stort udbrud i 1980 - altså for 30 år siden. Vulkanen er stadig aktiv - der var flere mindre udbrud fra 2004 - 2008 og i 2005 spyede den aske op i 3 km. højde, som kunne ses helt fra Portland. Læs evt. mere her:
http://www.fs.fed.us/gpnf/mshnvm/
Vi har læst, der er et godt overblik fra området Windy Ridge Viewpoint, der ligger øst for vulkanen: http://www.fs.fed.us/gpnf/news/2009/20090701a-windy-ridge.shtml
 Da det samtidig ligger lige på vores vej mod overnatningsstedet i Morton, så ligger det lige for. Vejen derop er dog noget længere - nok ca. 50 km ialt - end vi havde regnet med. Det er en ujævn og smal vej med adskillige revner i asfalten - "rough road" stod der flere steder - men vejen er dog også kun åben forår til efterår. Vejen er dog også snoet og fascinerende og giver et enestående blik for, hvad der skete for 30 siden. Da vi nærmede os toppen lå træstammer stadig smidt op af skråningerne som nøgne småpinde en eller anden kæmpe havde pustet til.
Vi var meget overraskede over, at det her 30 år efter var så tydeligt at se, at der havde været et vulkanudbrud, hvor propylaktiske vinde og eksplosioner havde fejet træerne væk i området tættest på vulkanen og lagt træerne ned i området lidt længere væk (den såkaldte "Blast-zone"): http://www.boston.com/bigpicture/2010/05/mount_st_helens_30_years_ago.html
 Små træer er dog nu på vej frem i området.
Søen Spirit Lake blev helt overdækket af 100 meter mudder og træstammer i 1980 - til gengæld opstod der en ny sø, som man også har kaldt Spirit Lake - her var nederste del af søen stadig tæt belagt med omkuldblæste træstammer.
Vi spiste vores medbragte aftensmad med fin udsigt til vulkanen, som sprængte 400 meter af bjerget tilbage i maj 1980 - vi kunne iagttage, der stadig kom lidt røg og gasser op af vulkanen. 
Ingen andre var til stede ved Windy Ridge, så det var ret specielt at være der helt selv.
Den 15. juli kører vi mod Portland, men besøger på vejen Mount St. Helens Visitor-center tæt ved Interstate-5: http://www.gonorthwest.com/Washington/cascades/mt_st_helens/visitorcenters.htm
 Vi så en kort film om udbruddet i 1980 og den fine udstilling herom - vi købte også lidt materiale og postkort og fik det særligt stemplet.
Man kunne også køre herfra til udsigtpunktet Johnston Ridge Observatory til vulkanen fra denne side, men der var hele 79 km hver vej, så vi var glade for, vi havde taget den anden side igår.
Klik på billederne for at se teksten hertil.