Indkørslen til færgen mod Vancouver Island

Vi er klar til at tage med Black Ball-færgen til Victoria

Køen til færgen var lang

Astrid og Sidsel på færgen med USA i baggrunden.

Også munter stemning indendørs på færgen

Så er vi ankommet til Sidney og køber frokost på Subway.

Vi skulle ud at se killer-whales med Emerald Sea Adventure

Inden hvalturen skal vi iføre os heldragter

Så er vi klar i heldragter på en varm dag

Vi morede os lidt over vores nye nye outfit

Vi morede os lidt over vores nye nye outfit

Så tøffer vi ud af havnen

Vi er midtvejs - ved en af de små øer

Et par deltagere samles op på en nærliggende ø

Flot kulisse på vej ud mod spækhuggerne

En spækhugger i sigte

Her er 2-3 stykker

Flere spækhuggere

Endnu en spækhugger kommer til syne

Endelig et superfoto

Tæt på klipperne

Havørnen har lige snuppet fisken i vandoverfladen

Havørnen har snuppet fisken

Så er vi tilbage i havnen

Aftensmad mens vi venter på færgen til Vancouver

Så er vi på vej mellem en række småøer

Ulrik er klar til at køre i land i Tasawwassen

Vi nærmer os Canadas fastland - syd for Vancouver by

Næste dag d. 6/7 ringede det første vækkeur kl. 5.15 - vi skulle nemlig tidligt op og nå færgen til Victoria på Vancouver Island i Canada. Omkring kl. 7.00 var bilerne pakkede og vi kørte til færgen fra selskabet Black Ball. GPS´en ledte ganske vist til færgelejet, men køen startede et helt andet sted......... og der var 15 minutter til vi skulle være tjekket ind......... Hvad gør man så ?   Tja... en hurtig beslutning, et raskt sving, hvor der lige var et hul i rækken, så vi kunne mase vore biler ind midt i køen.... godt canadierne er et tolerant folkefærd........ vi så bare undskyldende ud........
Men efter denne lille morgenseance, så kom vi planmæssigt med færgen og nød den smukke sejltur, mens USA med Hurricane Ridge og andre bjerge efterhånden forsvandt i baggrunden - nu ventede mødet med Canada.
Takket være GPS´en kørte vi direkte til Sidney og fandt p-pladser lige ved siden af selskabet Emerald Sea Adventure, som skulle tage os med på hvaltur lige over middag. Vi havde dog tid til at liste lidt rundt i byen og få frokost på en Subway - we love it.
Inden hval-turen, hvor vi skulle se spækhuggere, skulle vi til egen morskab iføre os heldragter, hvorefter vi blev ført ud til en gummibåd, hvor vi blev mødt af vor friske skipper Jeff Wonnenberg. Let´s go seeing some Orca-whales brølede han, mens gashåndtaget blev vredet i bund og vi drønede hen over vandet til stor begejstring for os. Ude i Georgia-strædet var der flere bølger, så vi hoppede lidt frem og tilbage med jævnlige vandsprøjt i ansigterne. Endelig fik vi spækhuggerne i øjesyn, så der kom gang i kameraerne, selv om det var overordentlig vanskeligt at fange det rette tidspunkt.
På tilbagevejen fangede Jeff lige en fisk, smed den døde fisk i vandet, piftede et par gange hvorefter en havørn (Bald Eagle) kom strygende ned og snuppede fisken - ganske imponerende.
Herefter gik turen til BC-færgen, der sejlede os til Vancouver ovre på fastlandet - herefter kørte vi en flot og imponerende tur gennem Vancouver downtown, inden vi ankom lidt trætte til North Vancouver Hotel kl. 21.30 efter en lang og begivenhedsrig dag.

Klik på billederne for at se tilhørende tekstforklaring.