Vi er ankommet til Public Market

Frugt i massevis var linet op

Astrid og Sidsel ved blomstermarkedet

Fisk til salg

Her var massevis af krabber i store størrelser

Her er vi ved en af de udendørs boder

Underholdning var der flere steder

En ballonmand var her også

En mand kunne få sin due til alverdens ting

Tårnet Space Needle med den roterende restaurant

Indgangen til tårnet Space Needle

Her er vi ved bordet i den roterende restaurant

Udsigt over byen

Malte på "Observatory deck"

En fabrikationshal på Boingfabrikkerne

Fly klargjort til levering for forsk. selskaber

Vi afprøver nogle sæder på Boing-fabrikkerne.

Den 2/7 øsregnede det fra morgenstunden, men da vi kørte mod downtown Seattle blev det tørvejr og solen brød frem resten af dagen. Utrolig flot køretur med motorveje, der løb over og under hinanden.
Vi fandt en p-plads lige ved det berømte Public Market, hvor der var alt muligt grønt, blomster, håndværk, fisk, tøj, smykker m.m. til salg. Der var en vældig stemning og meget at se på.
Efterfølgende var vi rundt i byen, kørte i monorail og den kvindelige del brugte oceaner af tid på tasker og skoindkøb, men de mente, det var godt givet ud.
Om aftenen spiste vi på restaurant i toppen af tårnet Space Needle med fin udsigt over byen og området. Restaurantens gulv roterede hele tiden, så vi kom til at se alle sider af området - både rigtig god mad, udsyn og en sjov oplevelse.
Den 3/7 kørte en del af os fra morgenstunden til Everett nord for Seattle for at få en rundtur på Boing-flyfabrikken. Vi blev kørt rundt i busser og fik set forskellige dele af produktionen af de store flyvemaskiner - meget spændende. Desværre var det ikke tilladt at fotografere.

Klik på billederne for at se tilhørende tekstforklaring.