Vejen til Elk Horn var spækket med velkomst hilsner

Danske udvandere i Elk Horn importerede denne danske vindmølle fra Nørre Snede.

Man følte sig straks halvt på hjemmebane

Frits har påbegyndt jagten på de dansk-amerikanske rødder.

I butikken i den danske vindmølle kunne man købe mange danske ting

Man kunne blandt andet få rødkål og nutella

Selv et par danske vikinger var der.

Det Danske Immigrant Museum i Elk Horn, Iowa

Her ses antallet af danskere der bosatte sig i USA's forskellige stater.

Her studerer Astrid, Lise og Kirstens de danske nybyggeres vilkår i IOWA-området

Her æres en masse danskere for deres indsats i det nye land

Foran dette hus i Harlan/Iowa blev Petrea Rasmussen fotograferet i de første år af 1900 tallet.

Frits fandt frem til eneste nulevende af Petrea Rasmussens 7 sønner, Anker Rasmussen. Hans svigerinde blev også tilkaldt.

Her ligger Petrea Rasmussen begravet, hun døde i 1969.

I området var der også en minikopi af Den Lille Havfrue

Det danske islæt var tydeligt overalt i området

Sådan var det typiske landskab i Iowa, så det er let at forstå, hvorfor mange danskere slog sig ned her.

Her boede vi på det udmærkede motel, Harlan inn and suites, til den meget billige pris af 210 kr pr. døgn

Vejret var godt, stort set 30 grader hver dag, så vi nød frokosten udendørs ved motellet.

Fra Davenport går turen tværs over Iowa med slutdestination i Harlan tæt på Omaha. Baggrunden er at i Frits' familie emigrerede hans bedstefars søster - Petrea Rasmussen - til USA i 1906. Vi ved, at hun levede i området omkring Harlan og fik 7 sønner med sin første mand. Da han døde, rejste hun i 1953 tilbage til Danmark, men sønnerne blev boende. Da hendes anden mand døde i 1963, rejste hun tilbage til Harlan hvor hun døde i 1967.
Kunne vi mon finde nogen, der kendte hende eller vidste noget om hendes liv i USA?
Jagten startede i Elk Horn, hvor danskheden var stor. Vi besøgte den danske vindmølle og blev opfordret til at besøge "Det Danske Immigrations Museum". Det vrimlede overalt med dansk islæt, så der var håb om at finde spor efter Petrea. Frits vidste, at en af sønnerne hed Anker Rasmussen, så han slog hans navn op i en telefonbog. Noget tydede på, at han levede i Harlan, så Frits tog ud på adressen med en stak billeder under armen. Det fantastiske skete, manden var denne Anker Rasmussen, hvis mor hed Petrea, så de kunne konstatere at være i familie. Anker Rasmussen var 88 år og eneste nulevende af de 7 brødre. Han havde dog en svigerinde som blev hidkaldt. De havde alle tre en spændende snak om familierelationerne i Harlan - dagen sluttede af med en tur på kirkegården. En helt fantastisk histore i lighed med "sporløs" fra tv.