Logoet for "1880 Town"

Et sjovt Fakta-skilt

En fin info-tavle

a real cashier here out west

Nostalgisk vue fra en svunden tid

Man tænkte uvilkårligt tilbage på gamle John Wayne-film

Her måtte vi ind

Jo, der var én, der var blevet hængende.......

Fornemmelsen af en tur med "west pacific" er tæt på

så er ved ved stationen

Togstamme fra dengang - nu restaurant!!

Så nærmer vi os Badlands.

Vi må tættere på

Formationerne i Badlands må besigtiges nærmere.

Kirsten foran en af formationerne i Badlands.

Vi har kæmpet os op ad de stejle sider og kan nu se ud over landskabet Badlands.

Morten, Lise, Kirsten og Frits med Badlandsformationer i baggrunden.

Uh-ha Uh-ha Rattlesnakes i området!! - vi så dog ikke nogen.

Landskabsvue i Badlands

Landskabsvue i Badlands.

Så er vi fremme ved mindesmærket for slaget ved Wounded Knee - ikke noget imponerende!!

Ved mørkets frembrud nåede vi hytterne i Custer State Park.

Det kneb med plads til bagagen for 6 mennesker!

Fra Murto, SD kører vi mod Badlands, men passerer hurtigt "1880 Town", som vi vælger at besøge - en museums-western-by fra slutningen af 1800-tallet.
  Efter at have set os trætte på dette, fortsætter vi til Badlands, som ifølge rejsebøgerne har fået dette navn, fordi det var "bad land to travel" - og det forstår vi. Vi bliver dog fascineret af de tilbageblevne eroderede sandformationer. Når vi rører ved materialet smuldrer det - derfor skal det nok passe, at dette landskab engang helt vil forsvinde. Det er smukt og betagende at køre gennem landskabet, hvor man flere steder kan gøre holdt. Vi bliver dog lidt ængstelige og påpasselige, da vi møder skiltet, der advarer mod "rattlesnakes", men vi ser ingen.
  Vi fortsætter herefter en lang tur mod Wounded Knee, hvor kavaleriet i 1890 nedslagtede 250-300 indianere. Et meget lidt prangende skilt informerer herom - og står i skærende kontrast til, hvad man ellers gør ud af historiske mindesmærker herovre. Køreturen dertil gennem forskellige reservater giver også et sørgeligt indtryk af samfund præget af druk og elendighed.
  Endelig må vi sidst på dagen skynde os til Custer State Park, som vi når tæt på mørkets frembrud.