Vi kom langt i går - til Victorville ved foden af San Gabriel-bjergene, så i dag skulle vi bare over bjergene og så gennem Los Angeles til slutdestinationen Santa Monica.
Fra morgenstunden var den store nyhed på TV, at der havde været jordskælv på den anden side af bjergene, sydøst for Los Angeles i Fontana-skovene, som er en del af San Gabriel Mountains and National Forest. Styrken var målt til 4,5, altså i den lave ende, men nok til at nogle folk tydeligt havde mærket dette, men vi havde ikke mærket hertil i de tidlige morgentimer denne gang - da vi sidste gang var i Los Angeles i 2008 oplevede vi for første gang et rigtigt jordskælv, så lidt "wearet" at det sker nu vi er tæt på L.A. igen.
Tilbage til Route 66 - vi startede turen op gennem San Gabriel-bjergene og gjorde holdt omkring "Cajon Pass" for at besøge "Summit Inn" - en diner fra 1952 med flot og originalt interiør - så den bør man se. Vi havde lige spist "hjemmefra", så vi kunne desværre ikke spise mere, men inspirerende og autentisk var omgivelserne i hvert fald.
Videre gik det downhill mod Los Angeles - og sikke fantastisk landskab og vejsceneri vi samtidig kunne nyde her "on the road" - det er bare så fascinerende og ubeskrivelig flot. Vi ankom til næste mål McDonaldsmuseet i forstaden San Bernardino. Her lå engang verdens første McDonald´s-forretning, inden den i 1961 blev solgt til rigmanden Ray Kroc, der gjorde McDonald´s til det imperium, det er i dag. Sjovt at se alle de figurer, skilte, uniformer og menuer der har været gennem tiderne - men spise kunne man ikke længere her.
Nu gik det 168 km gennem Los Angeles´ forstæder, men vi havde problemer med at få GPS´en til at finde interstate "Santa Monica Boulevard" - og da vi gerne ville køre via en af de gamle Route 66-veje til Santa Monica, så kørte vi af og lavede en ny taktik. GPS´en fandt "West Old Route 66" en blok nord for os, så den tog vi og via vores særlige vejatlas over Route 66-vejene, så fulgte vi Route 66-strækningen frem til 1952 gennem downtown. Det kræver en vågen co-driver, da skiltene blot er opsat nogle steder, så man kan slet ikke lukrere på disse - Ulrik var skrap til denne vigtige opgave, og så kunne vi i roligt tempo nå at se en masse ting gennem forstæder og Down town. Først så vi det kendte Hollywood-skilt på bjergsiden, så passerede vi Beverly Hills med bl.a. Hollywood Boulevard og Rodeo Drive (der hvor de kendte gør fascionable indkøb til lige så fascionable priser), så kom vi på Sunset Boulevard og endelig Santa Monica Boulevard - troede at nu var vi der snart.... Men nej trafikken sneglede sig afsted og gps´en sagde, vi stadig resterede 16 km eller ½ times kørsel. Så tog vi et pit-stop med lidt frokost på en diner ved vejsiden omkranset af palmer - her kunne vi nyde den varme sommerluft udendørs på overdækket terrasse.
Videre gik det mod Santa Monica Beach, nu kom 5th street, 4th street - vi var der næsten - så 3rd street, 2nd street og 1st street - og sandelig en p-plads til højre med ledig plads - bagefter opdagede vi det kostede 2 dollar pr. 12 minutter... MEN NU VAR VI HER - vi gik det sidste stykke gennem den flotte park med palmer . Vi tog nogle billeder undervejs og ned mod Santa Monica Pier (en bred træpromenade der går ud over vandet med tivoli for enden) - endelig fandt vi skiltet "Santa Monica - 66 - End of the trail". Vi var i mål med gennemførelsen af Route 66 !!
Santa Monicas bølger, det varme vejr, sandstrandene blandet med den lystige stemning giver den rette indikation af at være nået i mål oven på strabadserne med bjerge m.v. - sådan må det også have føltes dengang. Man var i MÅL!