Vi forlod fra morgenstunden Santa Fe og Motel 6, men blot for 10 minutter senere at stoppe i Eldorado ved et lokalt loppemarked. Kirsten og Lise var i hopla nu da de ikke kunne komme på Vorbasse Marked i år - og de var 1 time senere vældig tilfredse med deres indkøb af dåser, sten og gamle nummerplader.
Næste mål var at lede efter "La Bajada Hill" - indtil 1934 Route 66-vej mellem Santa Fe og Albuquerque. Strækningen var dengang bilisternes skræk, da Bajada Hill indbefattede bratte stigninger eller nedkørsler med hårnålesving og 6% fald på vejen med 170 meters højdeforskel. Men kunne vi finde den gamle vej ? Via lidt forarbejde hjemmefra drejede vi kvalificeret af hovedvejen, men heldigvis kom der en lokal mand kørende, så via hans vejledning fandt vi den gamle vej, som ikke var afmærket med skilte eller andet. Andre amerikanere havde også fundet vej derud, så nu fik vi de sidste bulletiner - og var således helt sikre i vores sag. Man kunne ikke køre op ad den særdeles ujævne vej i alm. bil, men man kunne gå, så det gjorde vi noget af vejen trods varmen. Sikke en oplevelse - det gav virkelig et godt indtryk af den besværlige vej dengang - se billederne. Route 66 - "the ultimate roadtrip" gav til fulde helt ny betydning.
Videre gik det nu mod byen Albuquerque, men vi gjorde holdt og tog frokostpause ved "Coronado Historic Site" ved den lille by Bernalillo. Smukt at sidde og nyde frokosten med udsigt til Sandia-bjergene og floden "Rio Grande"- bagefter tog vi en vandretur i det tilhørende museum om tidligere indiansk levevis i området.
Næste stop var nord for Albuquerque - mere præcist ved Sandia-bjergene, da vi skulle med kabinelift 2,7 miles op på toppen af bjerget. Ikke alle var lige trygge ved den forestående tur, men Sikke en flot udsigt vi havde undervejs.
Ved 18-tiden havde vi fødderne på fast grund igen og kørte længere ind mod Albuquerque, hvor vi fandt et motel "Days Inn".
Kynebs tog aftensmad på den lokale diner - Kirsten mente vi skulle starte med en lille "Appetizer", så hun bestilte Nachos. Store var vore øjne, da der kom en KÆMPE PORTION appetizer..... vi spurgte om det kunne være rigtigt, men den venlige servitrice svarede smilende "everything is bigger in the States....." . Vi kunne næsten ikke spise vores dejlige hovedmåltid.... - Bjarne var smådårlig resten af aftenen efter det måltid - men godt smagte det.