Florida 2020

Næste USA-møde nærmer sig

15-02-2020
Forud for næste USA-møde
Så er der kun ca. 14 dage til næste USA-møde for alle rejsedeltagere. Vi mødes fredag aften - så kan vi rigtig få clearet nogle fælles udflugter o.a. når børnene er kommet i seng. Da nogle ikke tidligere har været i staterne, så har vi lavet denne status forud for USA-mødet:

Pas:
OBS på pas skal være gyldigt min. ½ år efter hjemkomst ved rejse til USA. Oplysninger på flybillet og i pas skal være 100% identiske.

Børn der rejser med blot den ene forældre, skal medbringe dåbsattest på engelsk. Kræver særlig tilladelse, hvis kun 1 af barnets forældre rejser med barnet til USA. Kræver også erklæring med underskrift på engelsk fra barnets anden forældre.

ESTA:
Alle har nu en godkendt ESTA. Bemærk, at en godkendt indrejseformular ikke garanterer indrejse i USA. Den tjener udelukkende som godkendelse for flyrejsen. Den endelige indrejsegodkendelse gives fortsat af immigrationsmyndighederne ved ankomsten i USA. En godkendt ESTA-formular er gyldig ved indrejse til USA i to år.

Toldregler:
Det er forbudt at indføre f.eks. frugter, grøntsager og planter. Bemærk, at ved flyskifte kan væsker (drikkevarer, parfume, toiletartikler) blive konfiskeret, selv om de er blevet plomberet. Derfor anbefaler vi, at man venter med toldfrie indkøb til den sidste lufthavn inden ankomst.komstomstlufthavnen.
Hytte/bosted: Vi har booket et hus i ”Solterra Resort”
– Adresse: 5200 Solterra Boulevard, Davenport, FL.
Welcome Center: 8320 Champions Gate Boulevard, Champions Gate, FL 33896.
Solterra Resort er et såkaldt “gated community” – her må gerne komme gæster uden merpris.
Der skal betales 85 USD + tax på feriestedet.

Billeje:
Hver familie/par betaler selv for billeje. Alle har vist booket en bil.

OBS på kreditkort-vilkår ved billeje:
Forenklet sagt kræver biludlejningsfirmaer et mastercard, hvor der blot står ”credit” – endelig ikke debet. Derfor dur vores VISA-kort ikke!
Børnestole/-sæder/autostole - udlejningsselskaberne tager sig godt betalt her, ca. 7 USD pr. sæde/dag. Skal bestilles ved booking. Siddepuder kan gratis medbringes i Lufthansafly eller købes billigt i Walmart. Alamo tilbyder 3 typer autostole/-sæder: a) Small b) Medium og c) Large.
RR oplyser, det er gratis at få barnestole/autostole med Lufthansa-flyet.

Rejsedokumenter m.v.:
Det anbefales at medbringe kopi (både på mobil/mail og på papir) af rejsedokumenter/vigtige papirer. (kørekort m.v.)

Medicin:
Det anbefales – ikke et krav – at medbringe beskrivelse på engelsk. Kan fås hos egen læge/apotek. HUSK nødvendig medicin skal være i håndbagagen.

Rejseforsikring:
Hver familie sørger selv for rejseforsikring der gælder i USA.

Valuta:
Det anbefales altid at have kontanter på sig, når du rejser til USA - bl.a. til drikkepenge. Vær opmærksom på, at de amerikanske sedler alle er grønne, og at de ligner hinanden til forveksling. Det er en fordel at medbringe nogle 1 og 5$ sedler hjemmefra, så har man drikkepenge klar fra starten af. Det er muligt at benytte internationale kreditkort stort set overalt, og der er hæveautomater på næsten ethvert gadehjørne, i shoppingcentre og i mange supermarkeder. Ved betaling med kreditkort kan man kun hæve det beløb, som svarer til det, varen koster. Vær opmærksom på at der kan være en begrænsning på, hvor meget der må hæves på kreditkortet – dette afhænger dog af den enkelte bank og det enkelte kreditkort. Få evt. yderligere information i din bank. Det er en god idé at medbringe mere end ét kreditkort. På den måde er du på den sikre side, hvis der skulle opstå problemer med det ene kort. Husk de nødvendige telefonnumre på bl.a. NETS, hvis du får brug for at lukke dit kreditkort.

Kuffert:
Når du rejser til fra USA er det bedst ikke at låse kufferten. Hvis de amerikanske indrejsemyndigheder ønsker at tjekke kufferten, bliver den åbnet uden hensyntagen til, at den er låst, og resultatet er en ødelagt kuffert. Ønsker man at låse kufferten, kan man bruge en TSA-lås, som myndighederne kan åbne.

Drikkepenge i USA:
Det er almindeligt at give drikkepenge i USA. Lønningerne i servicebranchen er generelt meget lave, så for mange af dem, der arbejder i servicebranchen, er det en del af lønnen, og derfor er det vigtigt, at man er opmærksom på denne amerikanske skik. På restauranter lægger man typisk 15 – 25 % oveni regningen (inden salgsskatten lægges til), dette varierer fra stat til stat. På fastfoodrestauranter med selvbetjening forventes der ikke drikkepenge. Taxachauffører forventer også drikkepenge, og 15-20 % oveni prisen er passende. Piccoloer (1$ pr kuffert) og stuepiger på hotellerne sætter også pris på drikkepenge (1$ pr. nat pr. rejsedeltager).

El i USA:
Husk opladeren til f.eks. kamera og mobiltelefon m.v. Vær opmærksom på, at amerikanske stik er anderledes end europæiske. Da stikkene er ”flade”, er det nødvendigt med en adapter. Det er bedst at købe adapteren inden afrejsen, og den kan købes i el-forretninger, hos isenkræmmere og i lufthavnen. I USA er spændingen på 110/120 volt, men i langt de fleste tilfælde kan man godt bruge elektriske apparater fra Europa, f.eks. opladere, men vær forberedt på, at opladning tager længere tid.

Vand og morgenmad:
Overalt i USA kan man drikke vand fra hanen, dog kan vandet i storbyerne have en metallisk smag. Vand på flaske kan købes overalt. Husk i øvrigt at drikke rigeligt med vand for at forhindre dehydrering.
Morgenmaden på de fleste hoteller er det, man kalder ”continental breakfast”, og som typisk består af kaffe/te, juice og brød med smør og marmelade.

Rygning i USA:
Flere og flere offentlige områder i USA bliver røgfrie. Rygeforbuddene er forskellige fra stat til stat. Er du i tvivl, om du må ryge, så lad være, hvis du vil undgå en bøde.

Anderledes mål i USA:
Amerikanerne bruger ikke metersystemet men i stedet miles, feet, gallons og pounds. Tøj- og skostørrelser er også anderledes end i Danmark. Temperaturen måles i Fahrenheit, og man omregner til Celcius ved at trække 32 fra Fahrenheit-tallet, dividere med 9 og gange med 5.
Døgnet tælles i to gange 12 timer (AM-tider før kl. 12 middag og PM- tider efter kl. 12 middag).
Første USA-møde i påsken 2019.
14-02-2020
Baggrund
Når man har tilbragt flere fantastiske ferier og roadtrips i USA gennem årene - hvad gør man så, når man nærmer sig 60 år - hvordan vil man gerne fejre det ?
Tjaa for konen og jeg så besluttede vi for 4 år siden at invitere børn, svigerbørn og børnebørn på fødselsdagsferie i det land, hvor vi har haft så mange fantastiske ferieoplevelser i særklasse, nemlig USA.
Vi blev ret hurtigt enige om, at det ikke skulle være en roadtrip som de andre gange, men en ferie med udgangspunkt i en base til både børn og voksne - så kunne vi tage på ture herfra, som det passede de enkelte familier, som vore børn jo efterhånden havde dannet.
Vores første tur i 2006 gik til bl.a. Florida - og det blev også ret hurtigt valget for denne fødselsdagstur. Vi fik lejet et stort feriehus med plads til alle i et ferieresort syd for Orlando via vores favoritrejsebureau Risskov Rejser, som vi havde første møde med på rejsemessen "Ferie for alle" i Herning 2019. Nu var vi igen i gang efter flere års pause, så vi var tændte. Vi havde særligt valget mellem to ferieresorts, men valgte bl.a. ud fra børnebørnenes alder på 0 - 6 år det mindste, som hed Solterra Resort - det ser vældig lovende ud.
Sidst på året 2019 blev der bestilt fly og flysæder - nu begyndte det at ligne noget seriøst.
Vi afviklede i løbet af 2019 såkaldte "USA-møder", hvor vi tog de indledende snakke om ESTA, pas og udflugtsmuligheder - suppleret med et par gode middage med amerikaner-steaks - det blev møderne ikke ringere af!
Desværre måtte et af børnene med familie melde fra, da der stødte en graviditet til med forventet fødsel omkring afrejsetidspunktet, så vi bliver i alt 13 personer, der deltager på USA-rejsen - og vi glæder os til take off.
Kirsten indhenter informationer om ferieresorts i Florida på rejsemessen "Ferie for alle" i Herning februar 2019.